23948sdkhjf

Beauty-kæde udsat for milliontyveri: Mister Black Friday-salg

Den danske kæde af beautyforretninger, Beautycos, har været udsat for et større tyveri.

Virksomheden, der sælger beautyprodukter i form af hårprodukter, cremer, makeup og meget mere, har lager i Odense-området, og det er her, at tyveriet er fundet sted.

Det var natten til 30. august, at ukendte gerningsmænd brød ind på lageret og stjal dyre varer fra mærker som Dior, Chanel og Versace, der ellers skulle videre ud til kædens 11 landsdækkende butikker.

Det skriver TV 2 Fyn.

Ifølge Beautycos' ejer, Henrik Asmussen, er der stjålet varer for 3 millioner kroner.

Det er en dyr fornøjelse. Især i en tid med leveringsvanskeligheder på mange varer. For ifølge ejeren har man grundet føromtalte forudsætninger omkring vareleverancer brugt en stor del af foråret og sommeren på at opbygge et lager til de kommende måneders Black Friday- og julesalg.

- Vi er helt vingeskudt, da vi mangler alle vores varer til det salg. Der er desværre rigtig mange kunder, som går forgæves i vores butikker landet over, fortæller Henrik Asmussen til mediet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078